Få en pris på videoproduktion – Prøv vores prisberegner
Er du på udkig efter en samarbejdspartner til at hjælpe din virksomhed med at skabe en inspirerende fortælling med video? Så behøver du ikke at lede længere. Hos Jysk Webbureau har vi stor erfaring med at skabe diverse forskellige typer af erhvervsvideoer for virksomheder i vidt forskellige brancher. Med vores prisberegner kan du nemt og hurtigt få et estimat på, hvad dit forestående projekt skal koste. Prøv den med det samme.
Er der forskel på priser for forskellige typer videoproduktion?
Overordnet set afhænger prisen på dit videoprojekt ikke af, hvilken type videoproduktion, du skal have lavet. Vi kan lave alt lige fra testiominals og employer branding videoer til profilfilm og produktvideoer. Uanset om din virksomhed påtænker at få lavet en eller flere af disse typer af videoprojekter, vil prisen på de forskellige ikke variere synderligt.
Prisen afhænger i langt højere grad af, hvor stort omfanget for videoproduktionen er. I tredje sektion på denne side gennemgår vi, hvilke elementer, der påvirker et projekts pris. Men hvis du bare gerne vil se prisen på dit forestående projekt, kan du prøve vores prisberegner lige med det samme og få en pris på din forestående videoproduktion indenfor få minutter.
Hvad indgår i prisen for videoproduktion?
For os er det vigtigt, at I får en fast pris for videoproduktion, som er til at forholde sig til og ikke pludselig ændrer sig. Derfor er langt de fleste af vores services inkluderet i prisen for videoproduktion.
Som det allerførste afholder vi et opstartsmøde, hvor I uddyber jeres ønsker til projektet. På dette møde vil vores videoekspert vejlede jer og rådgive om, hvordan vi sammen får skabt det allerbedste resultat.
Ved forudgående aftale på opstartsmødet medbringer vi for eksempel altid gerne en drone, når vi skal ud at optage hos jer – helt uden at det koster ekstra. Dermed kan vi tage nogle flotte videoer af eksempelvis jeres faciliteter eller andre af jeres udendørs arealer ovenfra. En drone video pris vil derfor ikke være varierende, men altid være inkluderet i videoproduktionens originale pris.
Hvis jeres videoprojekt involverer, at nogen taler hen over videoen som f.eks. i en testimonialfilm eller employer branding video, tilføjer vi også gerne undertekster til videoen.
Når vi er på jeres lokation, kan I ønske lige så mange typer af skud, som I vil (indenfor rimelighedens grænser). Vi siger aldrig nej til en kreativ idé eller et ønske om et omskud, hvis noget ikke blev helt, som I havde ønsket. Vi kvalitetstjekker altid, når vi er på besøg hos jer, og gennem hele optagelsesdagen kommer vi med grundig vejledning til, hvad I skal gøre, for at vi får de bedst mulige optagelser.
Den efterfølgende redigeringsproces er også altid inkluderet i prisen – uanset hvor længe den tager. Hos os vil du aldrig opleve en ændret pris på videoproduktion, hvis processen ender med at tage lidt længere tid end forventet. Vores redigeringsspecialist tager sig god tid til at udvælge de bedste klip fra optagelsesdagen og sammensætte dem på en inspirerende måde, der motiverer seeren til at se hele videoen. Dertil udvælger redigeringseksperten passende baggrundsmusik til projektet, indsætter logo, samt intro og/eller outro alt efter jeres ønske. Når første runde af redigeringsarbejdet er færdigt, vil I altid få mulighed for at komme med eventuelle rettelser og tilføjelser, før projektet færdiggøres, så vi er sikre på, at I er fuldt ud tilfredse med det resultat, I har fået for prisen. Intet projekt er ens, for ingen virksomheder er ens – derfor vil slutresultatet altid se forskelligt ud, se eksempler på vores arbejder her.
Se eksempler på videoproduktion her >
Hvilke ting påvirker en videoproduktions pris?
Selvom vi så vidt muligt altid bestræber os på at have en ensartet pris for professionel videoproduktion, er der visse parametre, der kan forårsage, at prisen ændrer dig.
Hvis du f.eks. ønsker flere optagelsesdage på flere forskellige lokationer, vil prisen være dyrere, end hvis vi kunne klare optagelserne på én dag. Dog vil dit projekt ikke blive dobbelt så dyrt, vi giver nemlig altid en anseelig rabat på yderligere optagelsesdage udover den første. Så vær ikke bange for at vælge flere optagelsesdage, det kan nemlig nemt gøre resultatet endnu bedre, at have flere typer optagelser fra flere forskellige lokationer.
Hvis du gerne vil have flere videoer inkluderet i ét samlet projekt, vil det også koste mere, end hvis du blot vil have en enkelt video. Dog er det også her tilfældet, at vi tilbyder væsentlig rabat på flere videoer udover den første. Din pris vil altså ikke blive fordoblet per yderligere video, du ønsker, men derimod blot stige en smule. Dette er det samme princip, som vi bruger til at udregne en hjemmesides pris afhængigt af, hvor mange undersider, den skal indeholde. Hvis du eksempelvis vil have både en testimonialvideo og profilfilm, kan det derfor også være en fordel at samle flere videoprojekter i én samlet videoproduktion for at holde prisen nede. Du kan prøve vores prisberegner med det samme for at se, hvad det projekt, som du har i tankerne, skal koste.
Hvis du ønsker, at din video skal inkludere et professionelt speak, der forklarer om f.eks. dine produkter, din virksomheds profil eller jeres employer brand, så vil prisen også være en smule højere, da vi skal have involveret en tredjepart i projektet. Dog har vi veletablerede fordelagtige aftaler med både dygtige kvindelige og mandlige speakere, så prisen fortsat kan holdes så lav som muligt.
Din optagelseslokations geografiske placering er også en faktor, der kan påvirke prisen. Som udgangspunkt vil prisen være en smule anderledes afhængigt af, hvor I landet optagelserne foregår. Generelt forsøger vi at holde priserne på et ensartet niveau indenfor Danmarks grænser, men hvis vi f.eks. skal optage på en af dine lokationer i Jylland én dag og på Sjælland dagen efter, vil der være transportomkostninger forbundet med at få vores videohold frem og tilbage, som vil påvirke videoproduktionens pris. Det samme gælder, hvis du har lokationer i udlandet, men ønsker den samme høje standard på tværs af forskellige lokationer. Vi har optaget flere projekter i udlandet, og vi gør det gerne igen, men der vil naturligvis også være transportomkostninger forbundet med dette, afhængigt af hvor I verden din ønskede lokation befinder sig.
Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad dit næste projekt skal koste, så prøv vores prisberegner og få svaret indenfor få minutter. Vi glæder os til at høre om dine tanker og idéer.