Hvad er et CMS system?

Et CMS system er et værktøj, som benyttes til at administrere og redigere indhold på hjemmesider.
 
CMS står for Content Management System, og CMS systemer tilbyder en brugervenlig grænseflade, hvor du kan tilføje tekst, billeder og andet indhold til hjemmesider  uden selv at kunne kode.  

A person sitting in front of a computer monitor.

Hvad får man med et moderne CMS til sin hjemmeside?

Med et moderne CMS får din virksomhed større frihed til selv at opdatere og vedligeholde jeres hjemmeside. For enhver virksomhed er det i dag en nødvendighed at have et godt CMS system for at kunne følge med kravene til ens digitale tilstedeværelse og skabe en professionel hjemmeside.

Et CMS gør det også nemt at implementere SEO-optimering på din hjemmeside. Det sikrer, at dine sider opfylder de tekniske krav, søgemaskinerne stiller, hvilket kan forbedre din hjemmesides synlighed i søgeresultaterne. Der findes mange forskellige CMS systemer på markedet, og på denne side gennemgår vi de mest populære samt deres fordele og ulemper.

De mest populære CMS systemer

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Suspendisse varius enim in eros elementum tristique. Duis cursus, mi quis viverra ornare, eros dolor interdum nulla, ut commodo diam libero vitae erat.

Wordpress

WordPress er det mest populære CMS system på markedet og bruges af alt fra private bloggere til store internationale virksomheder.

Fordele ved Wordpress

Systemet er open source, hvilket betyder, at det er gratis at bruge, og der findes et væld af temaer og plugins, der kan tilføje funktioner til din hjemmeside.

Med tusindvis af plugins kan du tilføje næsten enhver funktion til din hjemmeside. WordPress tilbyder mange SEO-plugins, der gør det lettere at optimere dit indhold til søgemaskiner.

Som et af de mest udbredte CMS systemer er der et stort fællesskab og masser af tutorials.

Ulemper ved Wordpress

Da WordPress er så populært, er det også et hyppigt mål for hackerangreb, hvilket har medført store udfordringer for mange virksomheder i løbet af 2024 (Kilde). Plugins og temaer skal derfor opdateres regelmæssigt for at sikre funktionalitet og sikkerhed, og selv her kan man alligevel ikke vide sig 100% sikker. Dette kan ofte føre til megen hovedpine og frustration blandt medarbejdere i virksomheder, der har deres hjemmeside i WordPress. Derudover er systemet relativt nemt at bruge og tilpasse, men det kræver alligevel en del tid og teknisk snilde at mestre dets funktioner fuldstændigt.

Webflow

Webflow er et closed source CMS system, der har vundet frem blandt mange virksomheder, store som små, der ønsker en professionel og unik hjemmeside. Særligt blandt virksomheder, der følger udviklingen indenfor tech og IT, har Webflow vundet stort indpas, da det tilbyder en række unikke fordele, som man ikke finder i andre systemer.

Fordele ved Webflow

Webflow giver fuld kontrol over designet, så man kan få en skræddersyet hjemmeside.

Detil har systemet en intuitiv drag-and-drop editor, hvilket gør det nemt for selv uerfarne medarbejdere at redigere indholdet på hjemmesiden.  

Alle hjemmesider, der bygges på den rette måde i Webflow, er SEO-optimeret fra starten med indbygget mulighed for at tilføje meta-tags, schema markup, og andre funktioner der kan bidrage til at skabe bedre SEO-resultater. Webflow tilbyder desuden sikker og hurtig hosting, hvilket sparer dig for besværet med tredjepartsudbydere. Derudover er Webflows closed-source status en stor fordel for virksomheder, der prioriterer deres digitale sikkerhed. Da det effektivt eliminerer mange traditionelle smuthuller, som hackere gennem tiden har brugt til at få adgang til virksomheders hjemmesider og servere.

Ulemper ved Webflow

På trods af brugervenligheden kan det tage tid at lære alle funktionerne, især for dem, der kommer fra meget simple CMS’er som Wix, der nærmest kan benyttes af alle. At lave en hjemmeside i Webflow kræver derfor som regel hjælp fra en erfaren udvikler, som eksempelvis findes hos Jysk Webbureau.  

Derudover er Webflow en premium platform, hvilket betyder, at det koster mere end open source-alternativer som WordPress. Dog skal man i systemer som WordPress typisk betale for hvert enkelt plugin, som man skal bruge til hjemmesiden, hvilket ofte medfører at prisen på sigt overstiger et system som Webflow, hvor alt er inkluderet fra start.

Wix

Wix er et af de mest brugervenlige CMS systemer, især for små virksomheder og dem, der vil i gang hurtigt. Med sin drag-and-drop editor kan du opbygge en hjemmeside uden teknisk viden.

Fordele ved Wix

Drag-and-drop editoren gør det muligt at designe en hjemmeside på få timer. Wix tilbyder flere prisvenlige abonnementer, som inkluderer både CMS og hosting. Wix har mange indbyggede værktøjer til e-handel, blogging og booking, hvilket gør det til en alt-i-én løsning for mindre virksomheder.

Ulemper ved Wix

Selvom Wix er brugervenligt, mangler det de avancerede tilpasnings- og designmuligheder, som findes i WordPress og Webflow. Det er derfor ofte sjældent en særlig god løsning for større virksomheder. Wix har forbedret sine SEO-funktioner gennem årene, men det er fortsat stadig ikke lige så godt som hverken Webflow eller WordPress.

Umbraco

Umbraco er et open source CMS system, som er velegnet til større virksomheder og komplekse websites. Det er udviklet i .NET og er et godt valg for dem, der ønsker fleksibilitet og avanceret funktionalitet.

Fordele ved Umbraco

Som open source CMS kan Umbraco tilpasses til næsten ethvert behov. Det kan være velegnet til både små og store virksomheder, der ønsker en skalerbar løsning. Dertil er det bygget på .NET, hvilket giver et højt niveau af sikkerhed for virksomheder, der prioriterer deres digitale sikkerhed højt.

Ulemper ved Umbraco

For at udnytte Umbracos fulde potentiale kræves der teknisk ekspertise. Selvom CMS systemet i sig selv er gratis, kan udviklingen og vedligeholdelsen ofte være dyr. Dette grundet, at man som regel skal have en in-house ekspert eller en ekstern konsulent til at holde styr på procedurer og opsætning, da det ellers meget hurtigt kan blive overskueligt for de enkelte medarbejdere at administrere hjemmesidens opsætning og indhold.

Squarespace

Squarespace er kendt for sine mange templates og brugervenlighed. Det er især populært blandt kreative virksomheder, såsom fotografer, kunstnere og designere, der bruger deres hjemmeside som portefølje.

Fordele ved Squarespace

Squarespace tilbyder moderne og æstetisk tiltalende skabeloner. Med Squarespace får du både CMS, hosting, og e-mail-marketing i én pakke. Systemet kræver desuden ingen teknisk viden kræves for at bygge en flot hjemmeside.

Ulemper ved Squarespace

Squarespace har begrænsede design- og tilpasningsmuligheder sammenlignet med Webflow og WordPress. Squarespace er desuden dyrere end nogle af de andre løsninger og kan blive en omkostningstung løsning for større virksomheder, når andre alternativer tilbyder bedre funktionalitet til en billigere pris.

Andre CMS-systemer

Udover dem, som vi har nævnt i denne artikel, findes der et væld af andre CMS på markedet. Disse inkluderer blandt andet Joomla, Drupal, Hubspots CMS, Magento, Ghost og mange flere.  

Disse systemer er også ganske populære og har også hver deres unikke fordele og ulemper. Derfor kan de også være fordelagtige for virksomheder, som står i specifikke situationer. Men hvilket system anbefaler vi hos Jysk Webbureau? Det svarer vi på i næste sektion.

Valg af det rette CMS system

Når din virksomhed skal vælge et CMS system, er det vigtigt at overveje dine behov og ressourcer. WordPress er et populært valg for dem, der ønsker fleksibilitet og mange funktioner, mens Webflow tilbyder større sikkerhed, et mere brugervenligt redigeringsværktøj og robust SEO-funktionalitet. Wix og Squarespace er velegnede til mindre virksomheder, der ønsker en brugervenlig løsning, hvor Umbraco kan væreideelt til større virksomheder med komplekse krav.

Hos Jysk Webbureau har vi valgt at specialisere os i Webflow, da vi mener, at det giver os den bedste kombination af designfrihed til at skabe moderne hjemmesider, samtidig med en utroligt god brugervenlighed for vores kunder, stor sikkerhed samt gode tekniske muligheder. Vi var blandt andet et af de første bureauer i Danmark til at arbejde med Webflow, og sidenhen er vi blevet en af de eneste bureauer i Danmark, som er Webflow Premium Partner.

Du kan også læse mere om forskellene på de forskellige systemer i vores artikler om Webflow vs. Wordpress eller Webflow vs. Wix.

Coupled CMS vs. Headless CMS

Måske har du hørt disse begreber før og er forvirret over, hvad de betyder? Egentlig er forskellen relativt simpel. Coupled CMS betyder, at indholdet både oprettes, redigeres og publiceres på samme platform. Et headless CMS er en platform, hvor indholdet udvikles og redigeres, men det publiceres andetsteds gennem eksempelvis en API.

Langt de fleste CMS er i dag Coupled, hvor det hele foregår på én platform. Men der findes fortsat Headless muligheder, som oftest anvendes af virksomheder, der har mange udvikler-ressourcer in-house. Vi bruger Webflow, som er et Coupled CMS, da det er nemt og problemfrit for vores kunder at bruge i deres daglige arbejde.

A computer screen with a webflow logo on it.

1282%

stigning i omsætning

101%

stigning i konverteringsrate

256,8%

stigning i ROAS

Indholdsfortegnelse

Rekrutteringsvideo som en del af rekrutteringsstrategien?

Man kan bruge formatet til at forbedre sin employer branding ved at præsentere nye mulige kandidater for et virkelighedsnært og troværdigt indblik i, hvordan det er at arbejde hos din virksomhed.

Er du parat til at tage hul på et nyt kapitel i din virksomheds rekrutteringsstrategi? Så læs med her, hvor vi uddyber de vigtigste elementer ved rekrutteringsvideoer, og hvordan du bruger dem.

Hvad er rekrutteringsvideoer?

Modsat mange andre videoformater, som f.eks. har til hensigt at præsentere dine produkter, ydelser, den værdi din virksomhed kan skabe, jeres ekspertise eller noget helt andet, så bruges rekrutteringsvideoer udelukkende til at iscenesætte din virksomhed som arbejdsplads.

Formatets primære formål er altså, som navnet indikerer, at bidrage til at tiltrække talent til din virksomhed og iscenesætte din arbejdsplads som et attraktivt sted at arbejde. Dog kan man tage vidt forskellige tilgange til at opnå dette. Resultatet kan derfor se vidt forskelligt ud alt afhængigt af, hvilke roller du rekrutterer til, hvilken branche din virksomhed tilhører, størrelsen på din virksomhed samt et væld af andre parametre.

Se en Employer branding video vi lavede for Eltwin.

Ved at præsentere mulige kandidater for en eller flere konkrete personer, der har nogenlunde samme baggrund som dem selv, giver man dem noget at spejle sig selv i. Derigennem kan de nye mulige ansøgere gennem dine medarbejderes beskrivelse af jobbet begynde at forestille sig, hvordan det ville være at arbejde hos din virksomhed. Denne forestilling er netop det, som gør, at din organisation vil være forrest i deres bevidsthed, når de skal vælge, hvilken arbejdsplads de vil ansøge til.

Man kan vælge at gå mange forskellige retninger med sine rekrutteringsvideoer, og man kan med fordel vælge at producere flere forskellige slags med hver sit formål. Skal man f.eks. jævnligt rekruttere folk til bestemte specialistroller, kan man med fordel eksemplificere disse roller ved, at medarbejdere der er i disse roller fortæller om, hvorfor arbejdet er spændende og de mange udviklingsmuligheder man får i stillingen. Dette vil med garanti appellere til netop de profiler, som man søger at besætte stillingen med.

Skal man derimod rekruttere medarbejdere med vidt forskellige profiler til diverse forskellige roller, kan man måske med fordel lave en video af mere generel karakter. I stedet for at gå i dybden med en eller

flere stillinger, kan man i stedet vælge at fokusere på at få repræsentanter fra sin virksomhed til at fortælle om det gode arbejdsmiljø, personalegoderne og andre emner af mere generel karakter. Man kan også vælge at køre mange korte klip af medarbejdere i vidt forskellige roller, der på få sekunder fortæller, hvorfor de elsker deres arbejde. Mulighederne er uendelige, og ultimativt er det dit valg, hvad du ønsker. Men vi har prøvet en del, og derfor rådgiver vi dig altid om dine muligheder og de bedste valg for din specifikke virksomhed.

Er der forskel på en employer branding video og en rekrutteringsvideo?

Typisk vil svaret på dette spørgsmål være nej. Dog er det vigtigt at vide, at der kan være en forskel. Employer branding er et engelsk begreb, der typisk bruges til at italesætte, hvordan en virksomhed opfattes som arbejdsgiver. Med dette menes der dog, hvordan virksomheden opfattes som arbejdsgiver af både eksisterende medarbejdere samt potentielle fremtidige medarbejdere, som f.eks. kan være i færd med at undersøge, om de har lyst til at ansøge hos virksomheden.

Laver man derfor en employer branding video, der har til hensigt at iscenesætte virksomheden overfor eksisterende medarbejdere, vil den muligvis være mindre egnet som rekrutteringsvideo. Men i de fleste tilfælde vil den kunne bruges til begge formål. Så svaret er derfor, at der kan være forskel på en employer branding video og en rekrutteringsvideo, men at i langt de fleste tilfælde vil begge videotyper kunne bruges til begge formål.

Rekrutteringsvideo FAQ

Hvordan kommer jeg i gang med at få lavet en rekrutteringsvideo?

Vi anbefaler, at vi først tager et afklarende møde, hvor vi fastlægger antal film, retningen og formålet for disse samt hvem, der skal involveres i projektet. Vi lægger i fællesskab en plan, hvor vi med vores erfaring og ekspertise guider dig mod det bedst mulige resultat. Din primære opgave vil være at finde relevante kolleger, der har lyst til at blive filmet og interviewet. Du kan booke et opstartsmøde allerede i dag.

Hvad koster en rekrutteringsvideo?

En videoproduktions pris vil variere en smule afhængigt af antal dage, lokation og antal videoer. Men du kan prøve vores prisberegner med det samme for at se, hvad din næste rekrutteringsvideo skal koste.

Laver i andet slags videomateriale?

Ja! Som et erfarent video bureau har vi produceret alverdens forskellige videotyper til virksomheder af vidt forskellig størrelse. Vores katalog omfatter blandt andet kategorier og discipliner såsom: reklamefilm, profilvideoer, testimonials, erhvervsvideoer og meget mere. Vores videoeksperter ved præcis, hvordan de skaber den rette stemning til hver enkelt format med betagende klip og professionel redigering.

Hvor i landet kan I optage?

Over det hele! Som det måske kan tydes på vores navn, har vi lavet en del projekter i Jylland. Vi har bl.a. lavet videoproduktion i Kolding samt videoproduktion i Aalborg. Men vi kører også gerne til resten af landet. Vores videohold har filmet på Sjælland mange gange og har f.eks. også lavet videoproduktion i Odense.

Beregn din pris på 60 sekunder

Er du nysggerrig på hvad din løsning vil koste? Du er blot få klik fra at få et overslag via vores prisberegner.