I denne artikel får du en detaljeret introduktion til design af hjemmesider. Herunder hvordan det kan påvirke dine besøgendes adfærd, om de husker din virksomhed efterfølgende, hvor tilbøjelige de er til at handle hos dig – og meget mere!
Vi kommer omkring nogle af de vigtigste elementer i designet af en hjemmeside, og vi giver specifikke eksempler fra både vores egne og andres projekter, så du helt konkret kan se, hvordan det gøres i praksis.
Vigtigheden af et gennemtænkt hjemmesidedesign
For mange virksomheder er deres hjemmeside deres primære ansigt udadtil. Det er her, hvor mulige kunder, eksisterende kunde, samarbejdspartnere og andre interessenter kan finde information om virksomheden.
Der er mange parametre, der påvirker brugernes adfærd og deres vurdering af din hjemmeside. Men det mest afgørende parameter er uden tvivl hjemmesidens design, da det er dette, der afgør, hvordan indholdet præsenteres for de besøgende. Nyere forskning har ligeledes påvist en tydelig sammenhæng mellem godt visuelt hjemmesidedesign og positive brugeroplevelser. Derfor er det uomtvisteligt, at man bør skabe designs med omhu og omtanke.
Når en webdesigner går i gang med den praktiske fase med udarbejdelse af designet, har de selvfølgelig virksomhedens ønsker og brand som deres altoverskyggende fokus. Men derudover arbejder de med udgangspunkt i koncepter såsom konverteringsoptimering, konventionelt design og responsivt design, som er særdeles vigtigt for moderne hjemmesider. Derudover har erfarne webdesignere også typisk en baggrund i visuelt design, hvortil der også findes alverdens koncepter og begreber, som de følger efter egen personlig overbevisning og præference. Ligeledes har de selvfølgelig også blik for, hvilket CMS system hjemmesiden efterfølgende skal udvikles i.
Eksempler på forskellige slags webdesign
Inden man får et nyt design til sin hjemmeside, er det først og fremmest vigtigt, at du overvejer, hvilket formål din nye hjemmeside skal tjene. Hertil er det særligt vigtigt at tænke over sin virksomheds identitet, aktiviteter, og hvordan en hjemmeside skal understøtte jeres kerneforretning.
Der er naturligvis mange nuancer i en sådan overvejelse. I de følgende afsnit har vi lavet en ’grov’ opdeling af nogle af de mest gængse virksomhedstyper, som vi jævnligt støder på. Vi har selv lavet webdesign til de fleste af disse eksempler med fokus på deres målgruppe og formål, imens andre er gode eksempler, som vi er stødt på:
Type 1: Sælger ydelser & services
Leverer man ydelser eller services, er hjemmesidens altoverskyggende formål at fremvise, hvordan kunden specifikt får værdi herfra. Allerhelst med konkrete eksempler og data fra virkelige projekter. Det gælder i særdeleshed om at præsentere det så simpelt som muligt, så det er let at forstå.
Eksempel 1: Textile Logistics er en virksomhed, som varetager al logistik for virksomheder, primært mode- og tøjvirksomheder. Dette skaber en masse fordele, da det kan være besværligt og dyrt for virksomheder selv at håndtere. Derfor har vi udviklet hjemmesiden med fokus på at promovere dette.
Eksempel 2: Raundahl & Moesby er en totalentreprenør, som har særligt fokus på at arbejde med eu taksonomi i byggeri. Derfor har indholdet på hjemmesiden netop fokus på at fremvise deres arbejde og tidligere projekter, samt at iscenesætte deres dedikation til at arbejde aktivt med miljøet i deres entrepriser.
Type 2: Sælger produkter
Sælger I bestemte produkter, skal siden naturligvis have salg og præsentation af jeres produkter som det primære formål. Dette gælder både, hvis I sælger produkter direkte fra en webshop, eller hvis I bruger hjemmesiden som produktkatalog for produkter, som man ikke kan købe direkte online, men skal bestille hos jer på anden vis.
Eksempel 1: Mammen Ost er et af de mest velkendte mejerier herhjemme. Deres produkter kan i forvejen købes i mange supermarkeder. Derfor bruges deres hjemmeside, som er udviklet af os, til at fremvise deres samlede produktkatalog, og inspirere til hvordan deres produkter kan anvendes.
Eksempel 2: Virksomheden Mul10 ProSafe sælger udstyr til faldsikring til fagfolk, som skal bruge et professionelt system til at sikre dem under arbejde i højden. Derfor har vi designet deres hjemmeside med formålet om at præsentere fordelene ved deres produkter samt associeret tilbehør, services mv.
Type 3: Videns- og Netværksorganisationer
Videns-, netværks- og interesseorganisationer er ofte ikke organisationer, som direkte sælger et produkt eller en ydelse. Derimod har de til formål at dele relevant viden mellem medlemmer, at uddanne medlemmer yderligere indenfor bestemte fagområder eller at konsolidere og udnytte ressourcer mere effektivt på tværs af de forskellige aktører i netværket. Derfor skal hjemmesiden naturligvis også designer herefter, så den reflekterer den enkelte organisations formål og primære aktiviteter såsom seminarer, events, artikler mm.
Eksempel 1: Carenet er det danske netværk for velfærds- og sundhedsteknologi. Vi har netop designet hjemmesiden med fokus på at promovere nyheder fra dem og deres medlemmer, samt kommende events, temadage og andet, som kan have interesse for medlemmer og andre interessenter for på den måde at sikre mest mulig aktivitet fra eksisterende og potentielle nye medlemmer.
Eksempel 2: MOMA – The Department of Molecular Medicine en specialiseret forskningsafdeling under Aarhus Universitethospital med tilknytning til både Aarhus Universitet samt Nationalt Genom Center. De er førende indenfor forskning i bestemte former for kræft. Derfor er hjemmesiden designet med det formål at promovere deres research og relevante nyheder i forbindelse hermed samt at fremvise deres specialeområder, herunder især diagnosticering, og de specialister, der er involveret i arbejdet.
Type 4: Laver specialudviklede produkter
Virksomheder, der laver specialudviklede produkter, sælger naturligvis produkter direkte til kunden. Men da produkterne udvikles på individuel basis til specifikke formål, kan de ofte være sværere at fremvise end hos virksomheder, hvor produkterne er ensartede og standardiserede. Derfor har man ofte særligt fokus på muligheder og processer hos virksomheden samt cases, som fremviser eksempler på, hvad man som kunde kan få lavet hos virksomheden.
Eksempel 1: Davinci 3D er en produktionsvirksomhed, der specialiserer sig i industrielt 3d print, herunder additive manufacturing og rapid prototyping. De hjælper virksomheder med specialopgaver indenfor produktion og prototyper, hvorfor intet projekt er ens. Netop derfor er der i indhold og design fokus på cases samt forklaringer af deres forskellige teknologier og mulighederne hermed.
Eksempel 2: Hennodahl Electronic laver el-styringer og OEM-elektronik til bl.a. automation i industrien. Deres elektronikproduktion ser helt forskelligt ud afhængigt af den enkelte kundes behov, produkt og ønsker. Derfor har vi i designet lagt særligt stort fokus på uddybende forklaringer af deres services samt fremvisning af deres ekspertise, så de besøgende nemt forstår deres muligheder og kan tage et valg.
Hvordan vælger du det rette hjemmesidedesign?
Som webdesign bureau er vi nok en smule forudindtagede omkring dette emne. Vores klare anbefaling er naturligvis at få professionel hjælp fra en webdesigner, når man skal have designet sin nye hjemmeside. En professionel og uddannet webdesigner kender nemlig til alle de nyeste designprincipper og ved, hvordan man designer en hjemmeside til specifikke målgrupper og med bestemte formål for øje.
Dog er det selvfølgelig vigtigt at have en idé om, hvad man godt kan lide. For udover, at en hjemmeside skal være designet med et bestemt formål for øje, skal dens design naturligvis også være noget, som medarbejderne i virksomheden kan lide og som reflekterer deres arbejde og brand. Derfor anbefaler vi også, at man inden opstart af et hjemmesideprojekt finder inspiration andetsteds og danner sig en idé om, hvordan man gerne vil have sit brand til at være repræsenteret. Det kan være omfattende i form af style- og designguides eller blot være mere simpelt i form af andre hjemmesider, farver, fonts osv. Som man godt kan lide.
Under designfasen skal man også ofte have hjælp til tekstforfatning, billedmateriale og/eller videoproduktion for at skabe det helt rette visuelle udtryk. Dette varierer selvfølgelig i omfang afhængigt af ens interne kapacitet og muligheder. Efter de indledende faser skal man derefter også have hjælp til udvikling af sin professionelle hjemmeside, så en webudvikler kan sørge for, at alle elementer samt interaktioner og animationer fungere præcis efter hensigten.
Hos Jysk Webbureau tilbyder vi komplette projektforløb, hvor vi netop varetager samtlige aspekter i det omfang, som giver mening for den individuelle kunde. På denne måde sikrer vi et effektivt forløb, hvor vi kommer godt i mål med en visuelt imponerende og brugervenlig hjemmeside.
Er du på udkig efter en partner til at hjælpe med et hjemmesidedesign, eller vil du blot vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed? Så kan du altid kontakte os for en uforpligtende snak om dine muligheder.